PARTERAPI

Når man som par forelsker sig i hinanden, er der en dragende kraft, der binder parret i håbet om forløsning. Man føler sig set, forstået og rummet.

Med tiden bliver vores indre uforløste konflikter mere tydelige og der kan opstå en følelse af misforståelse, svigt, vrede, ensomhed m.m. som ofte projiceres over på partneren.

En vigtig del i parterapi er at identificere hvad begge parter oplever som problematisk og lære at forstå, at de følelser der ofte mærkes kan være forbundet i den enkeltes historie, mere end hvad den anden gør eller siger. Uhensigtsmæssig kommunikation eller adfærd i forholdet kan være med til at fastholde et højt konfliktniveau.

 

I parterapi arbejdes der hen imod en afklaring af den enkeltes ansvar og håndtering af egne følelser og handlinger, samtidig med at der fastholdes en opmærksomhed på parforholdets dynamik og behov. Der kan ved behov veksles mellem individuelle samtaler og parsamtaler.